4. november 2025
Lukning af den nuværende database
- Adgangen til den nuværende CPOP-database lukker den 31. december 2025.
- Efter denne dato vil det ikke længere være muligt at indtaste data i det nuværende system.
- Vi anbefaler derfor, at al indtastning er afsluttet inden en eventuel juleferie.
- Derudover anbefaler vi, at udrapporter trækkes inden lukning af databasen for børn der skal til konsultation i uge 1 og 2, 2026.
Overgang til den nye database for kommunalt ansatte
- Fra uge 2, 2026 kan kommunale terapeuter anmode om link til ergo- og fysioterapi protokoller samt udfylde og indsende protokollerne.
- Ligeledes vil det være muligt at rekvirere resumér fra uge 2, 2026.
- Anmodning af link til protokoller samt resumér foregår via cpop.dk
- Vejledninger til rekvirering af link/resuméer samt udfyldelse af protokoller i den nye database vil være tilgængelige på hjemmesiden fra den 1. januar 2026.
Overgang til den nye database for regionalt ansatte
- Regionalt ansatte fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger, der skal registrere eller tilgå data direkte i databasen, får adgang i løbet af uge 2, 2026.
Så snart det er muligt at tilgå den nye database, orienterer vi via nyhedsbrev og på hjemmesiden.
Ved tvivlsspørgsmål, kontakt da den regionale koordinator i din region.
Mange tak for jeres tålmodighed og samarbejde i forbindelse med overgangen til den nye database.
Venlig hilsen,
CPOP-teamet